FAQ

Hvordan fungerer det – sådan rent praktisk?

  1. Du finder et show, du gerne vil have
  2. Du trykker "Køb nu"
  3. Du udfylder formularen med dine kort-oplysninger og din email.
  4. Når betalingen er godkendt...
    1. Bliver du sendt hen til din konto-side, hvor dit nyerhvervede show vil være at finde.
    2. Modtager du en email med et link til at logge ind til din kontoside og en kvittering for dit køb.

Hvad er det præcis, jeg køber?

Når du køber et show, får du adgang til at downloade showet til din computer eller streame det direkte fra Motherload. Showet er uredigeret, ucensoreret, reklame- og DRM-frit.

Er showet i video-format, vil filen typisk være én .mp4-fil optimeret med h.264 — med mindre der følger extras med. I så fald vil det være en .zip-fil med førstnævnte plus lir.

Har du tænkt dig at streame showet, kræver det en browser, som understøtter dette fx Google Chrome, som er gratis.

Er showet i lydformat, vil filen typisk være en .zip-fil indeholdende en samling .mp3-filer, der er formaterede og klar til iTunes og/eller andre afspillere.

Skal man have en konto, for at kunne købe?

Ja. Men en konto behøver som sådan ikke betyde mere, end at vi holder styr på, hvilke emails, der har købt hvilke shows. Se email

Hvad gør I med mit kreditkort?

Dine kort-oplysninger bliver krypteret og sendt til Stripe, der tager sig af at godkende kort og hæve penge. Betaler du med Paypal foregår alt dette hos dem.

Hvorfor skal I have min emailadresse?

Vi skal bruge din email, så vi kan sende dig en ordrebekræftelse og kvittering plus et link, så du kan logge ind igen, hvis du får brug for det.

Vi kunne aldrig finde på at videregive din mail eller sende dig spam. Vi er også skeptiske omkring emails.

Hvis du til gengæld gerne vil have emails fra Motherload med nyheder og tilbud, så skulle du tage at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Hvad kræves der af min computer for at afspille filerne?

  • Mac: OSX 10.6.8 eller nyere
  • Windows: Windows 7.0 eller nyere
  • iPad: iOs 6.0 eller nyere
  • Android: version 4.0 eller nyere
  • Kindle Fire
  • iPhone/iPod Touch: iOS 6.0 eller nyere
  • Android: 4.0 eller nyere

Hvad betyder 'DRM'?

Digital Rights Management. Filer med DRM kræver specielle afspillere og/eller specielle logins for at kunne afspilles. Det virker altid vildt lortet, og er altid i vejen for både dem, der prøver at snyde - men lige så meget for dem, der helt hæderligt har betalt.

Shows på Motherload er alle DRM-fri. Du kan derfor frit flytte eller kopiere filerne rundt, efter du har downloadet dem, hvis du fx vil backe dem up eller dele dem med alle dine venner. Det sidste håber vi virkelig ikke, du gør. Men i princippet er det muligt.

Hvorfor må jeg kun downloade mit show 5 gange?

Nu kan du downloade shows'ne lige så mange gange du vil!

Se det mere som 5 forsøg på at downloade showet succesfuldt. Internet er ikke altid lige stabilt, så det er altid muligt, at noget kan gå galt fra du trykker på "Download" til det faktisk er på din harddisk.

Derfor giver vi dig som udgangspunkt 5 forsøg. Er det ikke nok, kan du altid kontakte os og få nogle flere. Vi vil rigtig gerne have, du får det show, du har købt — om vi så må prøve 100 gange!

Hvordan fungerer det sådan rent økonomisk?

Motherload står for alt det praktiske omkring betaling, hosting og support. Det gør vi, så komikerne i stedet kan koncentrere sig om at skrive nogle gode shows.

Når betalingsudbyderen (PayPal/Stripe) har taget deres, og momsen er betalt, så går 25% til Motherload og resten lige i lommen på kunstneren. Vi bruger dem på drift af siden her, og de bruger dem typisk på kage.

Hvem står bag Motherload?

Det gør Brainbow, som i virkeligheden bare er mig, Mikkel Malmberg.

Hvis du bare er én person, hvorfor skriver du så vi alle steder?

Fordi business.

Jeg har mit helt eget spørgsmål!?

Skriv til os på supporten.